Back to All Events

Lær Portrætfotografering - April 2026

Introduktion til portrætfotografering

Kom til workshop om kunsten af portrættere et menneske

Er du træt af portrætter, der kun vil være pæne? Af billeder, hvor mennesker med hovedet lidt på skrå smiler på kommando, men ikke siger noget? Portrætter, der bliver en smule cringe, fordi dåselatteren skriger ud af billedet, og det hele er pakket ind i gimmicks og hatteudklædning. Portrætfotografiet er blevet glat. Vi forveksler ofte skønhed med nærvær. Når AI på få sekunder kan skabe et fejlfrit ansigt, melder spørgsmålet sig: hvorfor overhovedet fotografere et menneske? Og vigtigere endnu – hvordan ønsker vi at blive set, hvis form ikke alene er det væsentlige? Dette kursus handler om det, maskinen ikke kan: at dele et rum med et andet menneske og fornemme det, der ikke kan instrueres. Vi arbejder med psykologien i portrættet. Hvordan du som fotograf skaber et rum, hvor den portrætterede bliver synlig og ikke blot afbildet.

  • Vi drøfter narrativ identitet i fotografiet

  • Vi gennemgår hvad personinstruering kan indebære

  • Vi arbejder med nærvær og opmærksomheden

Workshoppen forener intuition og intelligens. Du lærer at skabe nærvær, bevæge dig ind i det andet menneskes rytme og fange essensen – ikke kun overfladen.

Bemærk
Kurset er for nybegyndere og hobbyfotografer, der ønsker at lære kunsten at tage autentiske og nærværende billeder af mennesker, der betyder noget for dem. Det er ikke henvendt til professionelle fotografer, men til dig, der vil forstå, hvordan et portræt kan rumme et menneske frem for blot perfektion. Dette er ikke et kursus i brug af lys og kameratekniske indstillinger.

Hvad er inkluderet?

  • Kaffe, the og sodavand/øl

  • Frugt og snacks

Praktisk information

  • Medbring eget kamera og evt. kompatibel trigger hvis du bruger flash

  • Der undervises på dansk

  • Kom gerne 15 min før workshoppen starter

  • Lokation: Nguyen Studio, Brandts Passage 31a, 2. sal, 5000 Odense C (indgang ved Kongestien)

Book Plads
Previous
Previous
11 April

Lær Analog Fotografering - April 2026