Back to All Events

Lær Analog Fotografering - Marts 2026 (UDSOLGT)

  • Nguyen Studio Brandts Passage 31A, 2. 5000 Odense C Danmark (map)

Lær analog fotografering

Der er noget særligt ved at fotografere på film. Vi er mange, der har savnet fornemmelsen af noget taktil i hænderne. Lyden af et mekanisk klik, når man opmærksomt tager et billede. Følelsen af mestring, som ikke kan sammenlignes med andre automatiserede processer. Men mest af alt oplevelsen af tid og fordybelse. Workshoppen er for dem, der vil være en del af bevægelsen. Dem der vil lære analog fotografering fra bunden og mærke glæden ved at kunne det selv.

Du skal med, hvis du:

  • er kreativ og elsker fotografi og nostalgi

  • vil have en intro til kunsten af skyde analog

  • kan lide at forstå mekanikken i et kamera

  • vil udvikle et helt konkret håndværk

  • vil være en del af et større fællesskab

På workshoppen arbejder vi med det grundlæggende håndværk: lys, eksponering og film. Du lærer at bruge både øjne og lysmåler, forstå balancen mellem blænde, lukketid og ISO og indlæse film korrekt.

Vi fotograferer langsomt, nørdet og med nærvær. Lyden af lukkeren, ventetiden, fornemmelsen af at skabe noget fysisk. Det er en del af magien i at fotografere.

Efter workshoppen kan du selv mestre den analoge proces fra start til slut og skabe billeder med ro, intention og håndværksmæssig sikkerhed.

Inkluderet i prisen

  • Lån af kamera på dagen

  • 1 rulle film med 24 skud

  • Fremkaldelse og scanning

  • Kaffe, te og sodavand/øl

Praktisk info

  • Tid: Kl. 10.00-13.00

  • Sted: Nguyen Studio, Brandts Passage 31A, 2., 5000 Odense C

  • Kom gerne 15 minutter inden workshoppen starter

  • Der undervises på dansk medmindre engelsk ønskes

Bemærk

Kurset er til dig, der vil i gang med analog fotografering fra bunden. Tempoet er roligt, og der er plads til spørgsmål, fejl og eksperimenter. Deltagergebyret er sat, så alle kan være med, og undervisningen er målrettet begyndere, der vil forstå og mestre det analoge håndværk skridt for skridt.

Book Plads
Previous
Previous
21 March

Lær Portrætfotografering - Marts 2026

Next
Next
11 April

Lær Analog Fotografering - April 2026